Huusholdningens Indretning.
En Huusholdning, hvori man kan behjelpe sig med
een Tjenestepige, er let at holde i Orden; thi Pigen veed
da, at hun alene staaer til Ansvar for Alt, hvad der er
overladt til hendes Omsorg; men det er langt vanskeligere
at holde Orden og Enighed vedlige, hvor der er mange
Tjenestefolk, og derfor er det nødvendigt, at alle Forret-
ninger blive nøiagtigt fordeelte mellem Pigerne, saa at
der ikke er nogen tilbage, om hvilken der kan tvistes, og
som af denne Grund let kunde blive forsømt.
Man bør ikke holde flere Piger end de, der kan have
fuldt op af Arbeide i Huusholdningen; thi det lønner sig
bedre at bortleie, hvad man vil have spundet, end at holde
en Pige mere dertil; men de bør heller ikke overlæsses
med Arbeide, og nægtes Tid til sit eget; thi de tage da
denne Tid hemmelig og forsømme, hvad der er dem
paalagt.