Det multikulturelle velfungerende samfunnet - en utopi?

[Minerva]

Det er det nemlig i følge denne danske presten og journalisten Sørine Gotfredsen, som med kronikken "Lad os bruge Anders Breivik rigtigt"skriver at

Sitat:

Anders Breiviks blodige aktion rammer frontalt ind i den danske debat, og han vil blive flittigt brugt i argumentationen i de to lejre, der i årtier har skændtes om den multikulturelle udvikling. En udvikling, der vedrører os alle, for fænomenet er fyldt med ideologi og menneskesyn, og mens den ene lejr ser det multikulturelle samfund som en smuk fremtidsvision om det gode, tolerante og universelle menneske, ser den anden det overvejende som en utopi. Tilmed en farlig utopi, der på grund af store religiøse og kulturelle forskelle kan udarte til vold og langvarig strid. Begge lejre kan bruge Breivik i eget ærinde og gør det allerede. De multikulturelle tilhængere har således hævdet, at det er de nationalt sindede på den borgerlige fløj, der med deres sprogbrug og kritik af islam er med til at skabe en mand som Breivik. Og samtidig afsløres fra samme side en forbløffende mangel på indsigt, når man i en leder i Politiken kan læse følgende: »I fortvivlelse og afmagt må vi stille spørgsmålet: Hvor kommer alt det had dog fra?« Et meget afslørende spørgsmål, der med få ord udstiller et af de helt store problemer i tilgangen til den muslimske indvandring. Nemlig at visse toneangivende stemmer aldrig for alvor har erkendt, hvor vanskeligt det er at blande kulturer, hvorpå de efter et angreb som forleden ser forbløffede op og spørger: Hvorfor gør mennesker sådan noget? Sagen er, at vi udmærket godt ved hvorfor, og vi har vidst det længe. Så når hele den pæne fløj, der drømmer om en multikulturel fremtid, hævder, at hadet fremprovokeres af retorikken og de grove generaliseringer, understreger det blot, hvilken enorm uvilje de stadig nærer imod at forstå det sande omfang af problematikken.

Hun har fått stor motstand i Danmark. Men også støtte. Marcus skriver: ”Jeg føler mig i den grad truet af Islamisering og den arabiske verdens aggressive og ofte arrogante og respektløse opførsel for Danmark, i sprog og handling. Jeg er skræmt over hvordan vores opdragelse i at vende den anden kind til, bliver mødt med fysiske flade fra den arabiske kultur, som uddeles i flæng og flok på landets skoler og natklubber. Jeg har set og hørt nok til aldrig nogensinde at kunne tro på en fredelig sameksistens. Den følelse og holdning deler jeg med et meget meget stort antal unge mennesker i Danmark, og så længe den bliver ignoreret og ikke taget alvorligt. Så vil frygten boble, og give grobund for vrede. En vrede som ikke debatteres offentligt, af frygt for at blive kaldt racist, nazi-sympatisør, eller at komme i problemer med de såkaldte nydanskere. Forvrængning og manglende forståelse for problemet er den sande bombe i samfundet Så hvor var det dog på tide at nogen tog bladet fra munden og formulerede det så rent som du har gjort i denne klumme.”


Jeg tenker på ungdommene som ble drept, både de muslimske og de kristne og de uten eller annen tro. De som trodde på et demokrati. Og jeg blir så rasende, så utrolig trist og samtidig enda mer skremt over disse holdningene. Er det nå vi skal brette opp ermene og svare fornuftig?