|
Skilpaddas flisespikkeri Ingen flis for liten - her er det fritt frem for alle pedanter! |
|
Trådverktøy | Visningsmåter |
|
05-06-07, 14:06 | #1 |
intro
|
Slenge - et parverb?Jeg jobber med et dikt som jeg har tenkt å lese i kirken under begravelsen etter bestefar i morgen. Nå har det dukket opp et prosaisk "problem" i verserytmen - hvordan ville dere bøye verbet "slenge" i uttrykket "slenge seg med" i preteritum (fortid)? Dette er et såkalt transitivt/intransitivt parverb, er det ikke, med hhv. svakt og sterkt bøyningsmønster? Tanum er enig med meg, men ikke Bokmålsordboka (som jeg må innrømme at jeg har litt mindre tillit til).
__________________
Høstbarn 06 og 08 "Still there’s a light i hold before me
You’re the measure of my dreams" |
05-06-07, 14:10 | #2 |
flisespikker
|
Sv: Slenge - et parverb?
Han slengte seg med, mens slipset hang og slang. Det var det du mente også, eller?
__________________
Skilpadda (mars 1970) og Datteren (des. 2002) Men are from Earth. Women are from Earth. Deal with it. |
05-06-07, 14:13 | #3 |
intro
|
Sv: Slenge - et parverb?
Ja, det var det.
__________________
Høstbarn 06 og 08 "Still there’s a light i hold before me
You’re the measure of my dreams" |
05-06-07, 14:15 | #4 |
flisespikker
|
Sv: Slenge - et parverb?
Den husker jeg, ja.
__________________
Skilpadda (mars 1970) og Datteren (des. 2002) Men are from Earth. Women are from Earth. Deal with it. |
|
|